Velkommen.

Velkommen til min hjemmeside.

Foreløbig er den under opbygning, men jeg håber på sigt, at det indhold der kommer til at præge hjemmesiden, kan vække interesse.

Det er tanken, at jeg løbende vil lægge indlæg og synspunkter op på siden, tekster som forhåbentlig kan vække et eller andet hos de der læser det.

Under indlægget, vil der være mulighed for, at du kan kommentere det der står – dvs. bidrage med flere vinkler, som kan medvirke til at pakke det skrevne yderligere ud.

Indholdet på hjemmesiden, vil i alt væsentligt, forholde sig til pædagogik i alle mulige afskygninger.

Aktuelle emner – generelle emner – jeg vil sætte spørgsmålstegn ved meget af den pædagogik der bedrives.
Ikke nødvendigvis ved pædagogers arbejde – ligeså meget ved de rammer der sættes op for vore børn – og dem vi har sat til at varetage børnenes generelle udvikling, i størstedelen af deres vågne timer.

Jeg vil sætte spørgsmålstegn ved den moderne magt og ekspertvældets store indflydelse på pædagogikken. En indflydelse som, ganske ubevidst, holder pædagoger i et jerngreb og stille og roligt fravrister dem den sikkerhed og handlekraft deres uddannelse og erfaring, beretiger dem til at udvise.
Med ekspertvældet tænker jeg i denne sammenhæng på psykologiens og psykiatriens rolle, som desværre i sin iver efter at forbedre, har skabt en usikkerhed i pædagogernes faglige tilgang, som medfører en stigende angst for at handle på en given “uhentsigtsmæssig”, eller “anderledes” adfærd.
Frygten stikker sit store hoved frem – og hvisker til os, at vi skal passe på hvad vi gør og hvilke krav vi stiller til lille “Frederik”.
Der kunne jo være noget organisk inde i hans hoved, som giver anledning til en diagnose. Det vil vi gerne have afklaret inden vi handler for resolut, så vi ikke risikerer at skade ham.
Men undskyld mig, hvem f….. har taget skade af lidt ekstra omsorg og kærlig tilrettevisning?

Dette var bare lige et billede af hvad vej jeg vil gå i mine indlæg.

Inden så længe, vil jeg lægge et skriv op der forholder sig til ADHD – som det nye stjernetegn.

Jeg vil se frem til kommentarer herpå.

Træd nye stier – gå ad nye veje

Den “professionelle ekspert” Hvem er mennesket bag?

Jeg anser det for vigtigt, når nogen vil fortælle mig noget, når nogen mener noget om noget, så at få et billede af hvor deres meninger kommer fra.
Hvad er fortællingen bag?
Jeg er af den overbevisning, at alt hvad vi mener, alt hvad vi tror på og alt det vi finder særligt værdifuldt i det vi gør i vores privatliv og arbejde, har sit afsæt i ting vi har oplevet gennem vores liv.
Derfor er jeg også meget optaget af, når en  eller anden “ekspert”, i en samtale forholder sig så “proffesionelt” til opgaven, at det menneske der skal udlevere sig selv, og måske blotlægge væsentlige sider af familielivet, alene kender navn og “rang” på den de taler med.
Jeg syntes det er vigtigt, at vi kan inddrage os selv i debatten.
Lad mig give et billede:
En dag sad jeg til et møde med en
familie, vi var der alle sammen. Psykologen talepædagogen, ergoterapeuten, soc.
rådgiveren, stuepædagogen, støttepædagogen, børnehavelederen og mor og far.

Vi præsenterer os hele vejen rundt. Da det bliver min tur, fortæller jeg hvad
jeg hedder, hvad min faglige opgave er og at nu vil jeg da gerne fortælle lidt
om, at jeg er morfar og dermed også far og hvad jeg syntes om det, men at jeg
kan se at det er der ikke rigtigt tid til.
psykologen kigger over på mig og siger med undren i stemmen, og uden forældrene
hører det, ” det er da vist heller ikke er særligt relevant her”.
Jeg svarer tilbage, at det måske lige netop er meget relevant.

Her spørger jeg så dig:
Kunne det have været relevant at fortælle lidt om sig selv, når vi præsenterer
os overfor de mennesker vi er sat til at bedømme, på deres mest private
områder?
  • Hvad kunne det måske betyde for familien?
  • Hvad kunne det betyde / have af konsekvenser for
    mig? (med udgangspunkt i, at jeg altid selv
    bestemmer hvad jeg vil åbenbare, hvor privat jeg vil være i mit job).
  • Hvad kunne det betyde for den samtale vi var ved
    at indlede?
Da jeg har meget svært ved at tro på, at der findes en entydig og objektiv sandhed om det enkelte menneske – ej heller at en sådan kan udledes af selv den mest evidensbaserede psykologiske test – vil den udledning der kommer af en given undersøgelse, samtale eller andet, være bestemt af den enkelte “eksperts” subjektive vurderinger.
Så hvor kommer den fra? – hvad er fortællingen bag den vurdering?
Selv når det siges, at man gennem brug af video får et sandt og utilsløret billede – er det jo sådan, at nogen udvælger de sekvenser vi skal arbejde videre med. Hvad er historien bag netop det valg?
Er det rimeligt, at vi holder det for os selv  – at vi ikke lader en flig af vores egen baggrund skinne igennem?