Hvad kan jeg tilbyde

 

         "Forstyrrende" samtaler, supervision,coaching, Processtyring,                                               debatoplæg/foredrag. v/ 

 Gunnar Surland

Hvad siger andre?

Joan Straarup, Kontraktholder/Leder af børnehusene i Ravnkilde og Haverslev:


Det har været en stor fornøjelse at lære Gunnar og hans “Metode” at kende eller jeg skal måske sige mangel på samme.... Det kan lyde negativt, men det er absolut positivt ment, og netop det unikke ved “Gunnars metode”.

I al sin enkelthed lyder metoden, “Virker det, så gør mere af det samme - virker det ikke, så lad være med at gøre det”. Og det er jo naturligvis ikke hele sandheden, for det handler også om den tilgang vi har til barnet. Det kan ALDRIG være barnet der er noget i vejen med eller det barnet gør, der er noget i vejen med. Det er ALTID det de voksne omkring barnet gør og siger - altså vores tilgang til barnet.

Vi har i flere omgange haft fornøjelsen af “Gunnars metode”. Medarbejderne har modtaget supervision, både i forhold til det enkelt barn, og i forhold til en gruppe børn, og hver gang har jeg oplevet at medarbejderne er gået opløftet fra mødet, og lyst til at “afprøve” noget af det de har snakket sig frem til.

Vi har også benyttet os af Gunnar i et længere forløb for hele personalegruppen, hvor der var fokus på forskelligheden i personalegruppen og hvad det kan betyde for vores arbejde med børnene. Desuden har Gunnar holdt oplæg til et forældremøde.

Jeg kan varmt anbefale “Gunnars metode”, og står gerne til rådighed for yderlige oplysninger.

 


Samtaler/coaching og supervision, til såvel forældre, som personale i dagtilbud og skoler.


Som udgangspunkt opererer jeg med begrebet "Den gode samtale" eller "Den "forstyrrende" samtale.

Der findes mange holdninger til, hvad der dækker begreberne supervision hhv. coaching.
De forskellige holdninger er som udgangspunkt rigtige, ud fra hver deres afsæt. 
Det er blot min erfaring, at det kan blive kunstigt og lidt for skematisk, at skulle holde sig stringent til én bestemt metode i en betydningsfuld samtale.
Så i stedet lader jeg samtalen udvikle sig i den retning, der giver mening for dig eller jer som er i fokus.

Nå jeg bruger ordene, "forstyrrende" samtale, er det med udgangspunkt i, at det at blive forstyrret i den grundopfattelse man har, af en given problematik eller udfordring, giver mulighed for at tænke sig lidt om-kring.
At se tingene i nye perspektiver og fra nye vinkler, åbner for nye måder at angribe en given udfordring på - og i mange tilfælde, at se "problemet" smuldre og opløses. 

Den gode samtale, er den samtale, hvor du oplever at være blevet forstyrret og går derfra, med nye billeder og nye perspektiver på dét du gerne ville snakke om.

Om du så oplever at være blevet coachet eller superviseret og/eller vi har været omkring lidt psykoterapi, det vil jeg lade være op til dig.
Det vigtige for mig vil være, at du er har bevæget dig i en retning der giver mening og er brugbar for dig.

Disse samtaler kan være i form af, ledersupervision. Sparring med en personalegruppe, hvis en medarbejder er udfordret i samværet med et barn.
Jeg kan også deltage som "tredie part" i en samtale med forældre, måske hjælpe forældre med "råd og vejledning". 

Konfliktmægling, hvis samarbejdet knirker et sted.

Coaching, hvis energien eller engagementet kører på vågeblus.


Procestyring.


Hvis jeres værdigrundlag trænger til et eftersyn.
Hvis der skal laves nye samarbejdsaftaler med bestyrelsen.
Hvis I ønsker en ekstern styring af jeres pædagogiske dag.

eller på anden måde, har brug for en "ude fra" til at styre en given proces, så giver jeg gerne et bud på det.

Jeg kan tilbyde forudgående samtaler med lederen.

Jeg kan tilbyde at være med en dag, med et samlet forløb, med oplæg, gruppearbejde, plenumdrøftelser m.v. tilpasset jeres helt specifikke ønsker.


Jeg kan tilbyde at styre et længere forløb - eksempelvis ved udarbejdelse af et nyt værdigrundlag.
Her kan jeg medvirke i de indledende øvelser, fx. sammen med leder.
Jeg kan herefter planlægge og styre en pædagogisk dag, hvor der arbejdes med værdisætning i grupper (interview m.m.).
Hvis det ønskes, kan jeg stå for renskrivning af udkast, på baggrund af materialer fra gruppearbejde.
Afslutningsvis, kan jeg styre et afsluttende møde med personale og bestyrelse, hvor der arbejdes på at sikre et fælles ejerskab til værdigrundlaget.
Og alt herimellem. Det kan formes helt efter jeres behov og ønsker.


Bente Devantier, leder af børnehusene i  Randers midt. Tidligere kontraktholder/leder børnehusene i Skørping:

Gunnar er en af de personer jeg kender, som er mest ”ægte” – hans nærvær vækker tillid, til de relationer han indgår i. Han er barnets/børnenes stemme, især for børn i udsatte positioner, her ser han perspektiverne fra mange sider. Han sætter på magisk vis lys på barnets kompetencer, og omgivelser. Forældre, pæd. personale sættes i arbejde for at give barnet plads til at være den han/hun er.

Gunnar kan fortælle, sætte processer i gang,  spørge og være eftertænksom på samme tid, en særlig evne i vores fortravlede verden. Jeg sender hermed Gunnar de bedste anbefalinger.

 

Hvad siger andre?

Hvad siger andre?

Mona Christensen, kontraktholder/leder af børnehusene i Støvring syd:

"Gunnar fortæller på sin helt egen facon sin helt egen historie, og undervejs udfordrer han tilhørernes forståelse af narrativernes betydning i pædagogikken. Gunnar har fokus på du og jeg - til fordel for børnenes trivsel. Gunnar er en superlytter, og formår at stille fortælleren/tilhøreren præcise, uærbødige og forstyrrende spørgsmål - til konstruktiv om- og eftertanke. Vigtigst af alt - Gunnar har vigtige budskaber til "systemet" og individet om at skabe tiltag og adfærd, der gavner børns trivsel."


PRISER klik her


Debatoplæg og foredrag.


Jeg giver gerne et foredrag, som tager udgangspunkt i min bog "Frederiks verden".


Her diskuterer jeg pædagogikken i den moderne børnehave. Jeg udfordrer de gængse værdigrundlag og sætter spørgsmålstegn ved vores evne til at tænke inkluderende.

I foredraget er indbygget gruppe interview, hvor deltagerne får mulighed for at sætte deres egne værdier og tilgang til "Frederik" på prøve, efter jeg først har "blottet" nogle af mine egne. 
Jeg stiller spørgsmålet: Hvorfor har du/jeg/vi valgt netop disse pædagogiske værdier - hvor kommer det fra?


Jeg kan give et historisk tilbageblik Under overskriften: "Brændt barn lugter ilde" .
Med billederfra en opvækst på døgninstitutioner for handicappede i 60erne, hvor korporlig afstraffelse mm. var en del af livet - hvor handicappede venner døde "under narkose", som det hed. Hvordan det førte til frygt og misbrug og hvordan det hele kan ende skide godt.


Jeg kan give et oplæg til forældremødet, her er flere emner mulige - og tilrettes gerne jeres behov. Eksempelvis kan nævnes:

  • Opdrag(Else) i hverdagen.
  • Skal der være plads til ham der slår mit barn i daginstitutionen?

Man skal passe på ikke at fordybe sig så meget,
at man ikke længere kan se op over kanten.

HVAD ER VIGTIGST

INDSIGT ELLER UDSYN?

Copyright @ All Rights Reserved